Serpia Salmon ApS
uk fr
 
 

Velkommen til Serpia Salmon ApS

Handelsvirksomheden Serpia Salmon har speciale i indkøb og salg af hel, fersk laks, renset og med hoved, samt fersk laksefilet. Laksen er den atlantiske laks, Salmo Salar, der er opdrættet hos lakseopdrættere i Norge.

Der handles kun med autoriserede lakseopdrættere, og i tæt kontakt med både opdrætterer og transportører sørger Serpia Salmon for, at der altid leveres frisk laks til europæiske markeder umiddelbart efter slagtning.

Det er en god og fornuftig logistik, der sikrer levering af frisk laks. Det kan kun lade sig gøre, fordi Serpia Salmon udelukkende arbejder sammen med stærke samarbejdspartnere, når det gælder både transportører og opdrættere.

Fokus er primært på laks, men måtte kunder forespørge andre fiskeprodukter, vil Serpia Salmon gøre sit yderste for at imødekomme denne forespørgsel.

Den gode handel

Omdrejningspunktet for Serpia Salmon er den gode, tilbagevendede handel, som er betinget af en konkurrencedygtig og fair pris. Dette sikres ved, at der holdes et vågent øje med flere markeder på én gang.

Den gode handel er også betinget af, at der er en gensidig tillid mellem parterne, og at handlen foregår gennem en tæt dialog og med udgangspunkt i den enkelte kundes behov.

Formålet med den gode handel er, at kunden kan bruge tid og energi på at tilføre værdi til egen virksomhed, når Serpia Salmon har ansvar for indkøbet af råvarerne.

Service

Service er et nøglebegreb for Serpia Salmon, der ønsker er at opnå langvarige samarbejdsrelationer. Derfor kan Serpia Salmon kontaktes alle ugens dage 24 timer i døgnet, og der tales både flydende fransk, tysk og engelsk.

Den personlige kontakt spiller en afgørende rolle for Serpia Salmon, der gerne aflægger sine kunder et besøg for på den måde at få indsigt i den enkelte kundes arbejde. Naturligvis er det rette produkt og en konkurrencedygtig pris en forudsætning for et godt samarbejde. Serpia Salmon er ligeledes af den overbevisning, at hvor det er mennesker der kommunikerer og agerer, spiller den personlige relation mellem parterne en afgørende rolle for tilbagevendende og langsigtede samarbejdsrelationer.

Virksomheden ejes og drives af Pia Kjær Larsen, der har fem års erfaring indenfor branchen. Virksomheden har adresse i Danmark, men har hele Europa som sin arbejdsplads.

Kontakt Serpia Salmon på telefon for tilbud.

 

Serpia Salmon ApS
Postboks 89
DK-9440 Aabybro

CVR nr. 31369983

T + 45 39 66 74 89
F + 45 39 67 74 89

Salmon and Seafood Trading